Fusion Sport   Mizuno   Aalborg Fysioterapi   DGI  

Log ind

  1. Husk mig

17-04-18

Hjælpere til Limfjordsløbet 2018

af Jonas Stoltze

Hej alle.

Søndag den 8/4 afholdt vi Aalborg Øst Halvmarathon 2018. Stor tak til alle som kom og hjalp, det er vi rigtig glade for! Vi må dog erkende at opbakningen fra klubbens medlemmer fra starten af dagen (kl. 8) var lidt lavere end håbet, og det var derfor en stor opgave at få sat rute, målområde, borde og stole i hallen samt vanddepoter op i tide inden starten gik kl. 13.

Derfor er der hængt en seddel op i klubben, hvor man kan skrive sig på hvis man har tid og lyst til at hjælpe til Limfjordsløbet 2018 den 2. og/eller 3. juni. Bestyrelsen har valgt at tage den beslutning, at hvis der ikke er skrevet mindst 20 navne på listen inden mandag den 30. april, vil Limfjordsløbet blive aflyst. Det er for stor en opgave at løfte med færre personer. Vores to motionsløb er den primære indtægtskilde i klubben, og derfor også den primære årsag til vores lave kontingent.

Vi håber at så mange som muligt vil støtte op om løbet. På forhånd mange tak!

0 kommentarer