Fusion Sport   Brooks   Aalborg Fysioterapi   DGI  

Log ind

  1. Husk mig

Løbetræning for Øvede

Mandag 17.00, torsdag 17.00, lørdag 11.00.

Er du løber, men savner struktur i træningen, eller mangler nogen af løbe med, kan du deltage i vores fællestræning.

Vi lægger vægt på kompetent træningsvejledning med masser af variation i både omgivelser, distance og fart for at gøre træningen mere effektiv, sjovere og mere spiselig.

Løbetræning for øvede

Alle bliver inddelt i grupper efter evner og ønsker, således at ingen(!) løber alene. Træningstype og varighed afhænger af træningshold og løbernes evner, og vi er naturligvis opmærksomme på, at nye løbere lige bliver spurgt om deres niveau og kunnen, inden de bliver sendt ud "i marken".

Vi løber for det meste på cykelstinettet i Aalborg Øst, og kan finde på at tage afstikkere til Klarup, Gistrup, Hesteskoen eller Vejgård. Vi gør også meget brug af vores 400m løbebane, når der skal fart i benene, ligesom vi også bruger Bundgårdsparken til at træne i bakker.

En bedre og gladere løber

Vi mener ikke, at du bliver en bedre eller gladere løber af at løbe den samme tur i samme tempo hver gang. Manglen på variation vil give dig en begrænset fremgang, og du risikerer, at løbeturene bliver en kedelig pligt frem for noget, du glæder dig til hver gang. Der skal variation til - både i omgivelser, distance, fart og socialt. Så bliver det hele meget rarere.

Træningsvejledning fra det rette udgangspunkt

Løbetræning kan være meget belastende for kroppen, og skal derfor altid tilpasses den enkelte løber. Træning for Anne Andersen passer ikke nødvendigvis til Bjarne Bendtsen. Træningen skal tage udgangspunkt i de mål for træningen, den enkelte har sat sig, løberens fysiologi, træningsvilje og meget andet.

Få noget at arbejde med

Alle løbere har mulighed for at få udarbejdet personlige træningsprogrammer af trænerne.

Et træningsprogram kan hjælpe dig med at nå dine mål, uanset hvad det måtte være.

Hvornår er man øvet, og hvordan kommer jeg med?

Til dette træningshold skal du helst være over "begynderstadiet", dvs. du skal kunne løbe i 30 minutter uden at gå.

Kunne du tænke dig at deltage i træningen i, så mød blot op til træning. Vores trænere vil altid spotte en ny løber, og spørge ind til din træningssituation, ambitioner m.v., så de kan tilrettelægge din træning på en hensigtsmæssig måde.

Deltagelse i træningen kræver medlemsskab af klubben, men du er naturligvis velkommen til at "prøve os af" et par gange, for at se om vi er noget for dig.